Arkitekturen skal være et ligeværdigt princip i bæredygtighed

Arkitekturen skal være et ligeværdigt princip i bæredygtighed

Arkitekt MAA Lars Juel Thiis mener, at vi i langt højere grad skal inddrage de blivende æstetiske og kulturelle værdier som parametre i bæredygtigheden.

Af Helle Lorenzen, kommunikatør og journalist (DJ), Fischer Gardiner. April 2017

Download artiklen som pdf

Rigsdagsbygningen, Berlin: En kæmpe tragt ned gennem domen sender, med en indre reflekterende facade, dagslyset ned i forsamlingssalen gennem glasloftet. Afskærmningen, en stor figur, kører rundt om tragten i takt med sollyset og forhindrer overophedning.

Æstetik, holdbarhed og miljøpåvirkning skal være de ligeværdige, bærende principper i bæredygtighed. Det understreger arkitekt MAA og partner i CUBO, Lars Juel Thiis.

”Hvad hjælper det, hvis du har en bygning, der nok er bygget af bæredygtige materialer, men som ser ud ad pommern til og derfor bliver revet ned inden for overskuelig årrække? Så meget for dén bæredygtighed! Vi skal være meget mere opmærksomme på de blivende kvaliteter i arkitekturen. Hvis en bygning har en både æstetisk og kulturel blivende værdi, vil både den og dens materialer også blive transformeret og genbrugt til nye tiders behov. Derfor skal vi tænke mere i sociale dimensioner og kulturelle helheder, når vi taler om bæredygtighed og ikke kun fokusere på energi og miljø.”

Certificering som middel – ikke mål
Omkring bæredygtigheden svirrer det i luften med nye paradigmer som cirkulær økonomi, craddle to craddle og upcycling samt allehånde bogstavkombinationer: BREEAM, LEED, DGNB…

”Det er da meget interessant med disse certificeringsordninger og alt det, der i øvrigt kan regulere bæredygtighed. Men det er ekstremt vigtigt, at certificeringerne er midler til at opnå et resultat og ikke målet i sig selv. Ellers kan man godt gå hen og blive lidt bange. Bæredygtighed er ikke, som jeg ser det, et spørgsmål om afkrydsning i et excel-ark. Bæredygtighed er hele tanken bag et byggeri og rækker videre end at sætte flueben ved en lang række punkter,” pointerer Lars Juel Thiis og tilføjer:

”Det er lidt ligesom med SBI’s tjekliste for tilgængelighed… har vi nu husket den og den rampe og det og det gode håndtag. Tilgængelighed er ikke noget, man skal udføre, efter at byggeriet er tegnet. Det er en del af designprocessen.”

Arkitekturen kommer helt nederst…
Det er vanskeligt at arbejde med æstetik som princip i bæredygtighed, men netop derfor er det meget vigtigt at drage emnet ind i snakken om bæredygtighedens principper. Lars Juel Thiis mener, at arkitekturens æstetiske kvaliteter skal være et stærkt parameter i certificeringssystemerne.

”I DGNB, som vi jo har tilsluttet os i Danmark, finder vi noget om arkitekturen nederst, som et underpunkt i afsnittet om den sociale bæredygtighed. Det synes jeg er meget mystisk. For mig er den arkitektoniske bæredygtighed hele grundlaget for byggeriet og kommer derfor ind meget tidligt i processen.

Lars Juel Thiis langer også ud efter udbudsreglerne og understreger, at lovgivningen skal fremme bæredygtigheden:

”Det ville blandt andet hjælpe på udviklingstempoet, hvis man kiggede nærmere på og ændrede nogle regler i udbudslovgivningen. Det skal fx være nemmere at træffe nogle valg omkring lokale materialer, så man ikke er tvunget til at få dem hjem langvejs fra. Man vil både minimere transporten, som er en af de helt store syndere forhold til bæredygtighedsaspektet, og man vil også bevare eller måske ligefrem skabe arbejdspladser i nærmiljøet og dermed bidrage til den lokale økonomi.”

I parken til universitetet i Charlottesville, USA, er opført en slynget mur. Halvstensmuren sparede materiale og er samtidig stabil. Små opholdssteder med bænke er vokset frem i de enkelte slyngninger.

Et enkelt og smukt eksempel
Når Lars Juel Thiis skal fremhæve et godt eksempel på den arkitektoniske bæredygtighed, går han helt tilbage til 1820’ernes USA, nærmere betegnet til byen Charlottesville, hvor University of Virginia ligger.

Universitetet og dets campus er tegnet af Thomas Jefferson, som udover at være den præsident, der nedfældede Uafhængighedserklæringen, også var jurist, historiker – og arkitekt.

I midten af byggeriet troner det smukke bibliotek med sine søjler, et videnscentrum for de andre bygninger, der fra denne akse spreder sig ud i det smukke landskab. Fakulteterne ligger som små pavilloner langs en arkade, hvor også de studerende og professorerne bor. Universitetet er bygget af lokale teglsten, men dér hvor det arkitektoniske bæredygtighedsprincip for alvor toner frem og bliver eksemplificeret, ifølge Lars Juel Thiis, er langs de små adgangsveje, som forbinder bygningerne.

”Vejene er kranset af serpentineformede lave mure, og hvorfor nu dette bølgende murforløb? Jo, da byggeprojektet var ved at være ved vejs ende, var også pengene så godt som brugt. Jefferson havde betalt det hele ud af egen lomme, inklusiv den store grund. Der skulle altså spares ganske kraftigt, og ikke engang brug af de billige, lokale teglsten var tilstrækkeligt,” fortæller Lars Juel Thiis og fortsætter:

”Men ved at slynge muren, var det muligt at opmure en halvstensmur, som sparede godt med materiale, og hvis stabilitet samtidig kunne godkendes af ingeniørerne. Og så sker der i øvrigt det forunderlige med dette arkitektoniske greb, at der kommer noget andet og mere ud af det. I haverne, som muren støder op til, vokser små opholdssteder med bænke frem i de enkelte slyngninger, og fra vejsiden opstår der et dynamisk og varieret forløb.”

”Dette eksempel er helt nede på jorden. Det er enkelt. Det er smukt. Og det bringer nye muligheder for rekreation med sig.”

Bebyggelsen BedZED i London omfatter både boliger og erhverv. Området afspejler bæredygtigheden i alle sine aspekter.

En intelligent løsning
Da Berlin blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, gik det også slemt ud over Rigsdagsbygningen. Lars Juel Thiis’ tredje eksempel handler om den pompøse bygnings forvandling til et åbent hus, som arkitekten Norman Foster står bag.

”Foster tog den gamle indmad ud og byggede med stor respekt for bygningen nyt indeni. Man fornemmer tydeligt både det gamle og det nye, når man går rundt I Rigsdagsbygningen. Foster genbruger også historien, når han fx har ladet de russiske soldaters skriblerier bevare på mure og vægge. Genbrug af historien er en ekstrem vigtig pointe,” siger Lars Juel Thiis.

Det helt stærke element i arkitekturen er den kæmpe dome på toppen af bygningen, som genskaber den oprindelige kuppel. 

”Domen er det moderne og bæredygtige element i bygningsværket. Der er adgang for offentligheden, som her kan opholde sig på toppen af Rigsdagsforsamlingen. Cluet ligger i den store tragt, der kommer ned gennem domen og med sin indre reflekterende facade sender dagslyset ned i forsamlingssalen gennem glasloftet. Et genialt element, som samtidig beskyttes mod for meget sollys af en kæmpe afskærmning, en stor figur, der kører rundt om tragten i takt med sollyset.”

Den intelligente løsning tilgodeser ikke blot de dagslysforhold, som man har brug for i rigsdagssalen nedenunder domen. Løsningen skaber også et godt indeklima, da tragten indgår i den naturlige ventilation med et stort afkast af den brugte luft, der suges ud gennem skorstenseffekten. 

”Her ser vi bæredygtigheden formuleret i et arkitektonisk formsprog, som både er fantastisk smukt og teknologisk avanceret tænkt. Og ovenikøbet har vi fået den vigtige kulturhistorie med os i udformningen. ”

Domen over Rigsdagen i Berlin er et stærkt element i arkitekturen, som genskaber den oprindelige kuppel.