Gardinerne, moden og tidsånden...

Gardinerne, moden og tidsånden...

Gardiner lever ikke deres eget liv, men er altid tilpasset den indretningsstil, man har valgt. Derudover spiller boligens art og beliggenhed, de personlige værdier, familiemønster samt alder en stor rolle. Og ovenover alting svæver tidsånden og moden. 

Af Helle Lorenzen, kommunikatør og journalist (DJ), Fischer Gardiner. November 2017.

velour gardiner

Sanselighed, den nye trend, hvor fx velour er attraktivt til gardiner, er inspireret af hoteller, restauranter og barer. Her er det Hotel Panache i Paris. Foto: Hotel Panache.

Gardiner skærmer mod for meget sol og varme, kulde og træk - og understøtter den gode akustik i rummet. Gardiner skaber det private rum både helt konkret, når de lukker andre menneskers blikke ude og mentalt, når de skaber en følelse af hjemlighed, tryghed og varme.Gardiner runder hjemmet af og understreger den stil og atmosfære, man ønsker. ”Men et gardin står aldrig alene, det lever ikke sit eget isolerede liv i forskellige tidsepoker. Gardinerne er altid tilpasset den måde, du har valgt at indrette din bolig på. Naturligvis spiller den skiftende mode og tidens strømninger ind, men det er et meget komplekst billede.” ”Valg af gardiner er lige så afhængig af boligens art og beliggenhed,
dine værdier, dit familiemønster, din alder og de funktioner, du ønsker, at hjemmet skal rumme. Disse faktorer kan igen variere i tyngde alt efter, hvem det handler om.”

Ordene kommer fra forfatter og magister i europæisk etnologi, Luise Skak-Nielsen, som i foråret udkom med det digre værk ”Det påklædte hjem – Tekstiler og boligkultur i Danmark gennem 300 år”. Bogen
anlægger et kulturhistorisk perspektiv på betydningen og funktionen af alle boligens tekstiler. Her vil vi koncentrere os om gardinet fra 1960’erne, som er det årti, hvor Fischer blev etableret, og til i dag.

Det tunge gardin viger pladsen for det lette
Lad os dog, for perspektivets skyld, først kaste et blik bagud. Sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-årene raser klunkestilen. Aldrig før eller siden har gardinet været mere overdådigt med store, tunge, draperede ydergardiner, kvaster, klunker og pyntede kantbånd, typisk i vinrødt fløjl med slyngede gardinkapper samt både hvide halvgennemsigtige undergardiner og rullegardiner.

Klunkehjem med gardiner

Aldrig før eller siden har gardinet været mere overdådigt end i 1800-tallets klunketid. Interiør fra Nationalmuseets klunkelejlighed, indrettet 1890. Foto: A. Mikkelsen, Nationalmuseet.

 

”En meget kostbar og kompliceret gardinløsning, der naturligvis primært bliver realiseret af borgerskabet. Det er ikke attraktivt at få dagslyset ind, derfor dækker gardinerne hele vinduet. Det er en
festlig, scenograferet indretning, som skal ses om aftenen,” fortæller Luise Skak-Nielsen.Men tidligt i 1900-tallet sker der noget drastisk. Hygiejne og sundhed får en fremtrædende rolle, og lyset og luften lukkes ind. Det tunge viger pladsen for det enkle, udtrykt i sidegardiner med høj kappe eller den type gardiner, som senere generationer har kaldt røvballegardiner, hvor sidegardinerne danner en stor, blød bue.

En radikal ændring af boligkulturen
Funktionalismen i 1930’erne forstærker denne udvikling med en radikal ændring af boligkulturen. Hverdagen får plads, den rationelle og sociale indstilling vinder hævd, og den industrielle produktion 

betyder, at også menigmand kan skaffe sig indbo for en billig penge og i en god kvalitet. ”Og man kan roligt sige, at boligtekstiler på den tid ikke er noget,
de moderne arkitekter er særligt begejstret for. Det gælder om at minimere disse støvsamlere, så husmoderen let kan gøre rent,” bemærker Luise Skak-Nielsen.

Op gennem mellemkrigsårene slår arkitekterne igennem som smagsdommere, de opfatter sig selv som opdragere af folket, og som dem, der skal formidle den ”gode smag” til folket. De radikale arkitekter
afviser enten fuldstændig brug af gardiner, til nød kan de godtage et helt enkelt og undseligt gardin, der kun går til vindueskarmen. ”Men folk er jo vant til gardiner, så de allerfleste er slet ikke indstillet
på at leve i et hjem uden. At man så afpasser dem efter tidens stil, fx med striber på tværs, er en anden snak.”

Når idéer udsættes for virkeligheden
Det første nummer af Bo Bedre udkommer i starten af 1960’erne, samtidig med at Fischer Gardiner bliver etableret. Der kommer meget fokus på boligindretning, og der opstår en middelklasse, som
har penge til at indrette sig for.

Økonomien buldrer frem, mange danskere flytter fra bykernen med de gammeldags, mørke og trange lejligheder og ud til de nybyggede parcelhuse. Man får bil, tv, fryser og vaskemaskine, rejser på charterferie og – ikke mindst – kvinderne kommer på arbejde. Dermed får husstanden to indkomster og råd til mere.

Det er et helt andet, moderne liv, som vender op og ned på det hele gennem 60’erne og 70’erne. Parcelhuset har en indbygget modernitet i sig og er indrettet til en helt anden livsstil. Den førhen så vigtige spisestue, hvor man dyrkede det sociale liv, er forsvundet til fordel for spisekøkken og spisekrog i stuen. Og man har plads til at give hvert barn sit eget værelse. Alle familiens medlemmer skal ikke længere byltes sammen i få rum.

Det mest karakteristiske ved parcelhuset er dog den lange stue, som har en ubrudt glasflade ud mod haven, og som ifølge arkitekterne bør være sparsomt møbleret.

”Men der sker altid noget andet, når idéer skal omsættes til almindelige menneskers liv. Og man flytter jo ind med det bohave, som man nu engang har. Det skal også være hyggeligt, mener man.

I 60’erne og 70’erne består gardinvalget typisk af et kort gardin uden kappe, eventuelt kombineret med undergardiner, som ofte er trukket for hele dagen. Gardinreklame 1963.

Arkitekterne hylder stadig de nøgne vinduer eller anbefaler ganske lette og lyse gardiner. Men igen, folk i almindelighed vil ikke bo uden gardiner. Man vil gerne trække for mørket om aftenen og solen om dagen. Ikke mindst opfatter man gardiner som noget, der fuldender hjemmet og understreger den atmosfære, man ønsker. De fleste har stadig den holdning, at et vindue uden gardiner ikke er en færdig stue,” pointerer Luise Skak-Nielsen.

Vil vi bo i akvarier?
I 60’erne og 70’erne består gardinvalget typisk af et kort gardin uden kappe, eventuelt kombineret med undergardiner, som ofte er trukket for hele dagen. De florlette terryline gardiner, gerne med blykant, har flere fordele. De bryder dagslyset og skabet et blødt og behageligt lys i rummet, man kan se ud, uden at andre mennesker kan se ind, og endelig skåner de møblerne mod det skadelige lys.

”I dag er mange boliger udstyret med store glasflader, og der er delte meninger om, hvordan man kan bevare sit privatliv under de forhold. Den diskussion er ikke ny. I det første nummer af Bo Bedre kunne man således læse en artikel med overskriften ”Vil vi bo i akvarier?”, som taler for og imod gardiner i det nye parcelhus. Vil man i kontakt med naturen eller værne om sin hule? Det var en stor brydningstid i forhold til indretning, og man kan sige, at arkitekterne gik den ene vej og folk den anden. Det kan tage flere generationer før dét, som arkitekterne går ind for, bliver almindeligt. Tendenserne siver kun langsomt ud i forskellige befolkningsgrupper, og man bliver influeret af det på hver sin måde.”

Boligen som identitetsmærke
I takt med 60’ernes og 70’ernes nedbrud af samfundsordner og autoriteter får den individuelle frihed mere og mere plads.

Herskabslejlighed fra 1989/90. Den eksklusive sofagruppe understøttes af de lange gardiner med stiv kappe, alt i stormønstret, silkelignende stof. Foto: A. Mikkelsen, Nationalmuseet.

Starten af det 21. århundrede er præget af minimalismen. Aldrig har vi generelt haft så få tekstiler i boligen. Foto: Anitta Behrendt.

Vi lægger vægt på personlighed og det frie valg. Tidligere tilhørte man en klasse, en samfundsgruppe, som mere eller mindre bestemte ens bane i livet, og tingene var stabile. Men nu begynder det meste at flyde og være til forhandling. ”I slutningen af 1900-tallet vælger vi til og fra og skaber dermed vores eget livsindhold. Boligen bliver et betydeligt identitetsmærke og et personligt projekt. Man viser, hvem man er gennem den måde, man bor og indretter sig på,” fortæller Luise Skak-Nielsen.Forskellige stilarter opstår og lever side om side. Måske dyrker man selv yuppi-stilen og high-tech-indretning med glas, læder, stål og rette linjer, mens naboen indretter sig feminint med kurvemøbler, blonder, flæser og bløde former. Den ene stil levner med sin stramhed ikke plads til gardiner, højst persienner eller et rullegardin, som kan rulles op og være usynligt. Mens den feminine retning kalder på tekstiler i form af fx hvide gardiner. ”Der er mange flere stilarter, herunder den mere herskabelige og borgerlige retning med brokade, silkegardiner og faste kapper. En stil, der peger bagud.”

Fra nøgent look til sanselighed
Efter alle udskejelserne i 80’erne og 90’erne falder der mere ro på, da vi går ind i det 21. århundrede. Minimalismen og retro-bølgen med sparsom møblering vinder indpas. Man har kun de ting og møbler, som er vigtige og siger én noget. ”Tiden er præget af hvide vægge og ingen tekstiler. Aldrig har vi generelt haft så få tekstiler i boligen. Det er bare gulve og nøgne vinduer, der hersker i de unge hjem og i boligmagasinerne. En lys og let  lejlighed er noget positivt, og lyset strømmer ind gennem de store glasfacader i de nybyggede boliger,” siger Luise Skak-Nielsen.

Mixet af mange forskellige retninger skaber en helhed, som udtrykker den enkeltes personlighed og værdier. Foto: Jan Ove Christensen.

Men enhver trend når et mætningspunkt, hvor den ikke kan udvikles mere. Man bliver træt af alt det nøgne og kølige. I dag taler alle om sanselighed, teksturer og materialer. Et ord som ”hygge” har været helt fraværende i boligtrends en del år – det blev anset som noget gammeldags og provinsdansk – og man skulle jo være cool og urban. Men nu er hygge blevet stuerent. ”Der er kommet farve på væggene og de neutrale gardiner udfordres af mere markante. Tekstiler som velour og hør er attraktive, og man er lidt begejstret for den dekadente bolig, som er inspireret af restauranter, barer og hoteller. Især de lidt for lange velourgardiner, der lige slår et knæk og flyder ud på gulvet, er meget fremme som trend.”

Gardiner er vigtige igen
Tidens boligstil er et sammensat mix af mange forskellige retninger. Man tager lidt fra mange hylder, blander kitsch og klassisk og sætter det sammen til en helhed, der udtrykker den enkeltes personlighed 

og værdier. ”Det er ikke længere interessant at putte en masse designmøbler ind i dit hjem. Det kan enhver jo i øvrigt også finde ud af, bare man har penge nok. Derimod er tidens blandingsstil slet ikke let og kræver derfor et vist talent og et vist blik, så ens indretning ikke fremstår som en rodebutik. I denne trend er gardiner vigtige, enten fordi de samler og skaber en helhed ud af alle de forskellige komponenter, eller de er så ”højrøstede”, at de også har en selvstændig karakter.” Indretningens mangfoldighed trækker tråde tilbage til 50’erne og 60’erne, hvor boligtrenden også præsenterede farvestrålende og abstrakt mønstrede gardiner samt plasticlamper med gule og røde skærme, marokkopuder, broderede sofapuder og mønstrede tapeter, hvilket man kan forvisse sig om på Arbejdermuseet i København. ”i dag findes der mange fleksible og praktiske løsninger på at skærme og indramme vinduet. Hvad angår det traditionelle stofgardin, er det æstetiske udtryk i de senere år blevet mere blødt, sanseligt og luksusbetonet. Det tekstile udtryk – struktur, karakter, farve og mønster – tillægges stor egenværdi, og gardinet må gerne appellere til berøring. Interiøret skal opleves med alle sanser,” siger Luise Skak-Nielsen og tilføjer: ”Det er vigtigt at pointere, at moden eller historien, om du vil, aldrig gentager sig selv. Den lever kun som afsæt for nyfortolkning og bearbejdning. Vores skønhedsværdier og livsomstændigheder forandrer sig jo hele tiden.”

Luise Skak-Nielsens unikke bog, ”Det påklædte hjem”, som er udkommet på forlaget Historismus, fortæller levende om boligtekstilernes lange og perspektivrige historie. Tekstilerne har gennem århundreder varmet, skærmet, kommunikeret status, smag og identitet samt skabt komfort, skønhed og hygge.

Bogen koster 367 kr. og kan købes her:
Historismus

Fischer Gardiner. Send en mail til Helle Lorenzen,
hl@fischergroup.dk


Hvis du henter bogen personligt i et af vores showrooms (Aarhus eller Gentofte) slipper du for fragtomkostninger.
Se adresserne her

Derudover kan ”Det påklædte hjem” også erhverves hos boghandlere og udvalgte museumsbutikker.