Vi skal formulere målet med den akustiske oplevelse

Vi skal formulere målet med den akustiske oplevelse

Civilingeniør og akustiker Bo Mortensen, Gade & Mortensen Akustik A/S har arbejdet med lyd og akustikløsninger i en mange år. For ham handler akustik ikke udelukkende om teknikaliteter, men i lige så høj grad om kommunikation.

Af Helle Lorenzen, kommunikatør, journalist (DJ), Fischer Gardiner. August 2016

Download artiklen som pdf

Akustik handler om lyd. Om at skabe en god lyd i et rum. Men hvad er den gode lyd? Er det fravær af den dårlige lyd? Og hvordan beskriver man den gode akustiske oplevelse?

Bo Mortensen har gennem 26 år været ansat som lektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Både her og på Danmarks Designskolen har han undervist i lyd og akustik sideløbende med arbejdet som rådgivende ingeniør i Gade & Mortensen Akustik A/S, hvor han arbejder med akustiske løsninger til kontorbyggerier, institutioner, boliger, kulturhuse samt koncert- og teatersale.

”Det er yderst sjældent, at nogen udbryder: Nej, hvor er der en fantastisk lyd i det her rum. Man lægger ikke mærke til den gode lyd. Det er først, når noget er galt, at man får reaktionerne,” påpeger Bo Mortensen.

Hvordan kommunikerer man, hvad efterklangstiden af en vis størrelse betyder for den akustiske oplevelse? 

Værdien af de individuelle, designede løsninger
Den akustiske løsning drejer sig om samspillet mellem antal mennesker, rummets størrelse og funktion, overflader og inventar samt placeringen af dette og endelig, hvilken lyd det handler om. Alle disse faktorer kombineres med og står i forhold til, hvilke absorptionsmaterialer man vælger, og hvor de placeres. Det drejer sig ofte om at dæmpe lyd, så efterklangstiden forkortes, men, pointerer Bo Mortensen:

”Det er vigtigt at vide, at en kort efterklangstid ikke nødvendigvis er det samme som et lavt støjniveau. Man kan fx ikke putte 20 børn ind i et rum med en efterklangstid på 0,4 sekunder og så være sikker på, at støjen er dæmpet. Her må man se på rummets størrelse, hvor meget børnene larmer, hvordan pædagogerne kommunikerer med dem og så videre. Så når man beskæftiger sig med akustik, kommer man også til at tale om andre ting end tal og beregninger – normeringen i børnehaver fx”

Selv om Bo Mortensen og hans kolleger både bruger deres sunde fornuft og erfaring samt foretager de relevante og nøjagtige beregninger i et projekt, er de ofte nødt til at være mindre præcise i deres formuleringer af, hvor de sidste 3 m2 lydabsorption skal placeres.

”Nogle akustikere vil gerne give indtryk af, at de er fuldstændig præcise i deres udregninger, men det er umuligt. Vi ved jo ikke, hvilken slags mennesker der skal bruge rummet. Er det introverte mennesker, der er meget lydfølsomme eller er det højtråbende typer, der har en højere tolerance i forhold til, hvad de opfatter som generende støj?”

Konsekvensen er, at selv ved den bedste projektering af et storrumskontor, vil 15-20 procent til tider opleve akustiske gener.

”Vi kan naturligvis godt regne på lydens udbredelsesdæmpning fra hver arbejdsplads, men de sidste 10 procent er uberegnelige. Det er problemer, der dukker op i den virkelige verden med virkelige mennesker, og hvor det er nødvendigt at supplere med designede akustikelementer som fx bord- og gulvskærme til de mere individuelle løsninger,” påpeger Bo Mortensen og tilføjer, at især ved ombygninger og renoveringer er det vigtigt at kunne arbejde med de løse akustikprodukter.

”Et eksempel er en arbejdsplads i Ribe, hvor vi, via beregninger i forhold til møblernes placering, rummets funktion og antallet af medarbejdere, fandt frem til den bedste møblering af rummet samt placering af vægpaneler og lyddæmpende bordskærme ved alle arbejdspladser. Det endte faktisk med, at arbejdspladsen, af medarbejderne, blev indstillet til Arbejdsmiljøprisen…”

Det kan være nødvendigt at supplere med designede akustikelementer som fx bord- og gulvskærme til de mere individuelle løsninger. Design: Kurage Acoustic Design Solutions.

Tekstiler har flere funktioner
To af akustikkens helt store udfordringer er brug af meget store glaspartier i facader og som adskillelse mellem rum samt ønsket om åbenhed og transparens, både i plan og i højden. De to udfordringer mødes ofte med brug af tekstil til beklædning af vægge eller som gardiner foran interne glaspartier.

”Tekstiler indgår ofte i rum, hvor vi ønsker at reducere lydens refleksioner i de lodrette flader. Sammen med den lyddæmpende funktion, indgår tekstiler jo også som et blødt, varmende og dekorativt element i indretningen. Desuden er det en fordel, at man kan arbejde med tekstilet som en variabel, der kan trækkes til og fra og dermed være mere eller mindre støjdæmpende i fx musik- og teaterrum. I øjeblikket arbejder vi med to meget spændende projekter, hvor tekstiler er det vigtigste element i lydreguleringen af nogle kæmpe store arealer,” fortæller Bo Mortensen.

Mange udviklingsmuligheder
Hvad er den optimale højde på en bordskærm? Er det meget vigtigt, at fritstående skærme går til gulv? Eller kan man lave noget i toppen af skærmen, der optimerer den i forhold til lydens udbredelsesdæmpning? Hvad betyder det i det hele taget, hvis toppen af skærmen er lavet i et andet materiale? Og hvad betyder det, at skærmen går helt ned til gulvet, når der er gulvtæppe på, og når der ikke er?

”Den slags viden bliver sjældent indsamlet, selv om det jo egentlig er meget konkret og pragmatisk. Der ligger mange udviklingsopgaver og venter hos producenter og leverandører af akustikprodukter. Det er vigtigt at udfordre materialerne og at være opmærksom på de uløste problemstillinger. En bordskærm er jo typisk noget lydabsorberende materiale pakket ind i tekstil. Men hvad nu, hvis man gerne vil have en gennemsigtig skærm, eller den skal lyse eller måske produceres i sten? Så er man jo udfordret,” konstaterer Bo Mortensen og fortsætter:

”I bund og grund er der sjældent en verden til forskel på det ene eller det andet optimerede produkt, når det gælder de akustiske egenskaber. Derfor må man finde andre argumenter som mange valgmuligheder, nye karakteristika og design som de afgørende faktorer. Og så igen: man skal gerne kunne beskrive den samlede oplevelse, som jo handler om mere end lyd. Hvis du vælger denne løsning, får du disse oplevelser. Hvis du vælger en anden løsning, får du andre oplevelser…”

Man kan arbejde med tekstilet som en variabel, der kan trækkes til og fra og dermed være mere eller mindre støjdæmpende i fx musik- og teaterrum.