Fischers zip-screens bidrager til en bygnings bærdygtige certificering

Bæredygtighed dokumenteret

Vi kan nu dokumentere vores zip screens bidrag til en bygnings certificering.

Fischers egenproducerede zip screens er blevet evalueret inden for de tre internationale, anerkendte certificeringsordninger BREEAM, LEED og DGNB.

Det er første gang i Danmark, at en solafskærmningsproducent og –leverandør således kan dokumentere, hvor mange point et solafskærmningsprodukt bidrager med til et bæredygtigt byggeri.

Opførelse, drift og senere nedrivning af bygninger kræver forbrug af rigtig mange ressourcer. Derfor er det helt afgørende, at bæredygtighed i alle detaljer er en grundsten i ethvert byggeri. Bæredygtighed handler ikke kun om energieffektivitet, men i lige så høj grad om trivsel, miljø og økonomi, og de tre certificeringsordninger DGNB, BREEAM og LEED baserer sig da også på disse områder.

Vi ønsker at bidrage til det ansvarlige byggeri og er meget tilfredse med, at vi nu kan tilbyde vores samarbejdspartnere den nødvendige dokumentation og dermed lette deres arbejde med at opnå certificeringsdiplomer i forskellige bæredygtige kategorier.

Kontakt os for dokumentation på 7015 4055 eller fischer@fischergardiner.dk

Fakta om certificeringsordningerne

BREEAM. Engelsk ordning. Tilpasset det enkelte lands og/eller de europæiske standarder. Bæredygtige byggerier bedømmes efter 10 kategorier: ledelse, sundhed og trivsel, energi, transport, vand, materialer, affald, arealforbrug og økologi, forurening og innovation. 

LEED. Amerikansk ordning. Tager udgangspunkt i amerikanske standarder. Relevant for virksomheder på det internationale marked. Certificeringen vurderer, udover energiforbruget, også bygningens placering, vandforbrug, materialevalg, indeklima, ledelse, affald og en række andre parametre. 

DGNB. Tysk ordning. Danske Green Building Council har peget på DGNB, som det mest hensigtsmæssige system for danske forhold. Certificeringen er den mest vidtgående og vurderer på miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social- og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og lokaliseringskvalitet.