Rambølls hovedkvarter

Rambølls hovedkvarter, Esbjerg: Screens og sunsync™ 200

Bygherre: PFA Ejendomme
Arkitekt: Transform ApS og Pluskontoret Arkitekter A/S   Ingeniør: Rambøll A/S
Totalentreprenør: CASA A/S
Produkter: 400 zip screens, system 95 og system 125 og 423 indvendige rullegardiner. Styringskonceptet sunsync™ 200  Levering: 2017

Foto: Rasmus Hjortshøj


Rambøll vælger sunsync™ til styring af solafskærmning

Rambølls nye domicil for cirka 500 af virksomhedens medarbejdere ligger lige midt imellem by og havn i Esbjerg. Bygningens tre vinger stråler ud fra et samlende atrium i midten og skal rumme Rambølls tre hovedområder, olie/gas, vindenergi og konstruktion. Afdelingerne har tidligere været placeret på tre forskellige adresser.

Bygningens 13.000 m2 store areal og 28,5 meters højde fordeler sig på syv etager samt en kælder. 

Screens integreret i facadeudtryk

Facaderne er beklædt med aluminium eloxeret i forskellige farver, og alle undtagen den nordlige facade er blevet udstyret med solafskærmning i form af zip-screens. Arkitekterne har anvendt Fischers standardprodukter, som de har tilpasset eget design. Solafskærmningen er indbygget, og både dækkasser og rammer er eloxeret i farver, der matcher facadens udtryk. 

”Vi tænkte solafskærmningen ind meget tidligt i designprocessen, da vi ønskede et fuldt integreret design, som kunne give et helhedsindtryk af facaderne. Det har vi opnået. Når solafskærmningen er nede, går den i ét med facaden, og når den er oppe, er den slet ikke synlig,” fortæller projektleder og konstruktør Lars Povlsen, Transform ApS og tilføjer:

”Vi har valgt zip-screens, fordi der er brug for vindstabil solafskærmning i Esbjerg. Solafskærmningen er i øvrigt også sikret mod for stærk blæst ved tvangsoprulning.”

Rambøll valgte også at kombinere den udvendige solafskærmning med indvendige rullegardiner, som dels hindrer blænding i skærme, dels kan anvendes på dage, hvor vestenvinden bliver for kraftig.

Et tilgængeligt system

Fischer har, i samarbejde med sit søsterselskab Blendex A/S, udviklet det brugeroptimerede styringskoncept sunsync™, som Rambøll har valgt til sin solafskærmning. Konceptet kan skaleres og programmeres, så det imødekommer den enkeltes behov og fås i fire versioner, fra den analoge klassiske og til den teknologisk avancerede. Rambøll har valgt sunsync™ 200, som lever op til de fleste krav, man har til en moderne styring. Sunsync™ 200 er derfor velegnet til mellemstore og store anlæg.

”Det er et tilgængeligt og intelligent system, som kan håndtere vores nye bygning på den måde, som vi ønsker og har brug for. Det er let at have med at gøre i den daglige drift,” mener chefkonsulent Per Fristrup Qvist fra Rambøll og fremhæver, at Rambølls servicemedarbejdere kun skal betjene og styre ét teknisk system, da sunsync™ kommunikerer med og er tilkoblet bygningens CTS-system.

Styring med muligheder

Rambølls domicil har mange facader, og solafskærmningen kan tilpasses individuelt til hver facade. Systemet er programmeret og styret fra centralt hold, men det forhindrer ikke medarbejderne i at overstyre lokalt.

”Det er et positivt aspekt, at hver medarbejder kan have indflydelse på eget indeklima. Det giver en større tilfredshed i arbejdsdagen,” siger Per Fristrup Qvist og fortsætter:

”Vi havde brug for et styringskoncept, der er så intelligent, at selv om vi har anlagt en styringsstrategi, hvor solafskærmningen kører op , når vi har brug for at lukke gratis solvarme ind, så kan brugeren stadig overstyre. Den enkeltes ønske og behov vejer hele tiden tungest.”

Sunsync™ giver mulighed for at nulstille systemet i løbet af dagen efter behov, fx om morgenen, til frokost, og igen til fyraften. Styringskonceptet har desuden en del funktioner, som tidligere har ligget eksternt på et CTS-system, ligesom sunsync™ også kan kommunikere med andre systemer.

”Som styringskoncept har sunsync™ generelt en række fordele,” mener Per Fristrup Qvist. ”Konceptet kan fx anvendes, hvis en bygning ikke er udstyret med et CTS-system eller andre intelligente systemer. Det er også rigtig godt, at sunsync™ er udviklet i fire versioner, så man har mulighed for at vælge lige netop det styringsniveau, bygningen har brug for.”

Download casen