Der blæser nye vinde i 2023

Ikke blot over hele kloden. Men også på fronter som klimakrav, EPD’er og upcycling. Det lyder måske som en stor mundfuld oven på et nyt år og en ellers helt frisk kalenderudsigt for 2023.

Januar 2023

Men det er også virkeligheden, og det er også områder med rige muligheder og store potentialer for, hvordan vi kommer videre både på den grønne og den kommercielle bundlinje. Vi trækker lige vejret og tager den relativt korte udgave:

Nye klimakrav er trådt i kraft
Pr. 1. januar er nye klimakrav trådt i kraft, som desuden skærpes i 2025. De betyder bl.a., at bygherrer allerede nu skal foretage en klimaberegning, livscyklusvurderinger af hele byggeriet og overholde en konkret grænseværdi for nybyggeri over 1.000 m2.

Og de betyder krav til miljødata for stort set alle typer byggematerialer.

Bæredygtig dokumentation
I den sammenhæng bliver EPD’ er (miljøproduktdeklarationer) i årene frem et af de helt vigtige dokumenter.

Hos Fischer har vi EPD på alle screens og er ligeledes undervejs på andre produkttyper, fordi EPD’er er et helt nødvendigt redskab til dokumentation for et produkts egenskaber og miljøpåvirkning i løbet af hele dets livscyklus.

Og et vigtigt signal om bæredygtig velvilje i handling og ikke bare ord.

Læs også: EPD – dokumentation er vejen frem

Visionen om upcycling
Et andet nødvendigt greb er hele upcycling-visionen. Dét at vi kan skabe nye værdier og løsninger og CO2-reduktion ud af noget, der ellers blot ville ende som spild.

Bl.a. derfor er vi som 300+ andre virksomheder medlem af Upcycling Forum, der er en digital platform til upcycling i kommercielle bygge- og designprojekter.

For der er masser af muligheder derude, der både bidrager til den grønne og kommercielle bundlinje. Men det kræver også viljen og evnen til nytænkning. Eller som Upcycling Forum udtrykker det i vores interview med CEO Rasmus Falkenberg:

”Det kræver jo mod at ændre sit mindset. Men det SKAL virksomhederne i dag. Det handler ganske enkelt om nødvendig forretningsudvikling…

...Det er en bevægelse fra hippiepallemøbler og måske frelsthed til en generel accept af kommerciel, grøn forretningsudvikling. Fordi det er god forretning og samtidig bidrager til et mindre CO2-fodaftryk.”

Genopfind gamle dage i en digital kontekst
”Vi har gjort det før. Førhen genbruge vi alt, men velstand og befolkningstilvækst har overflødiggjort det i nyere tid. Derfor skal vi genopfinde gamle dage i en digital kontekst og først og fremmest skifte mindset fra spild til kommerciel forretningsudvikling.”

Der er kort sagt masser at tage fat på i forhold til klima, energi, EPD’er, upcycling og nytænkning. Så lad os byde det hele velkommen med et positivt mindset på rejsen mod den grønne omstilling og fremtidens mere bæredygtige byggeri.

Se mere om de nye klimakrav HER og læs det inspirerende interview med Upcycling Forum HER