Set i krystalkuglen er den udvendige udgave den klart mest energieffektive form for solafskærmning til fremtidens byggeri.
Det gælder både i forhold til godt indeklima og energiforbruget, som skal reduceres kraftigt for at opfylde de bæredygtige ambitioner.
Læs vores artikel om at holde det arkitektoniske fokus skarpt. Om at sænke energiforbruget og undgå greenwashing. Og om at se bæredygtighed i det store billede.
Yderligere 11 kommuner får støtte til at forbedre indeklimaet på de lokale skoler i en tid med et generelt skarpere fokus på bæredygtighed i forhold til førhen.
Det gælder fra København og Holbæk til Kalundborg, Ringkøbing-Skjern og Aalborg med en strategisk og landsdækkende indsats.
Projektets fokus ligger især på mindre CO2, larm og for lidt luft og lys. Det er en forhåbning, at indsatsen også omfatter energivenlig, udvendig solafskærmning som et vigtigt bidrag.
Coronaen har flyttet meget. Også i skolerne, hvor elever og personale har lært en ny og uventet hverdag at kende over de seneste to år.
Men efterhånden som mere normale forhold forhåbentlig vender tilbage, står det også klart, at indeklimaet i landets skoler fortsat er udfordret. Covid eller ej.
For eleverne bliver hurtigere og bedre til at løse opgaver, når en række indeklimafaktorer er på plads. Udvendig solafskærmning bliver stadig ofte overset i den sammenhæng.
Det er nok ikke det første, man tænker på, når man starter feriebilen og kører sydpå for at tanke sol. Og coronaen ligger sikkert stadig langt længere fremme i bevidstheden.
Men når hverdagen lander, ferieboligen er skiftet ud med et kogende kontor, og indeklimaet generelt kalder på forandring, så melder behovet for et bedre indemiljø sig også hurtigt for de fleste.
Hvis man stiller spørgsmål til et samlet bud på at løse udfordringerne med indeklima og energi, så giver udvendig solafskærmning et overraskende klart svar.
Hvordan kan en facade være konstrueret om 10-20 år? Hvordan bliver den multifunktionel? Og hvordan vil den se ud? Stort potentiale i udviklingen af nye former for dynamiske facader.
”Det basale spørgsmål er, om vi vil konstruere facader, der udnytter de faktorer, der har indflydelse på indeklimaet. Eller om vi fortsætter med at skabe indeklima med energiforbrugende teknik.”
Se mere om emnet i vores interview med arkitekt og Ph. D. Torsten Sack-Nielsen, forskningsleder på forsknings- og udviklingscenter VIA Byggeri, Energi, Vand og Klima, Via University College.
Dialogværktøj synliggør, hvor stort det økonomiske tab er, hvis der slækkes på kravene til indeklima.
Og omvendt er det muligt at aflæse potentialet for indtjening i kroner og ører, hvis der investeres i en forbedring af indeklimaet.
Indeklimaet har påviseligt betydning for, hvor meget medarbejderne kan yde. Derfor sammenholdes indeklimaets tilstand med de ansattes præstation. Se interviewet med professor Geo Clausen, DTU.
Få det bedste ud af indeklimaet. Det er opdraget bag en ny tids intelligent system til styring af indvendig og udvendig solafskærmning på vejen mod et langt bedre indeklima i hverdagen.
Når vi i dag tilbringer omkring 90 % af vores tid indendørs, så er vores sundhed, koncentrationsevne og generelle velbefindende under angreb.
Udfordringen med indeklima er ofte at koble hele bygningsstyringen sammen til et integreret hele. En udfordring som intelligent styring I mange tilfælde kan hjælpe med at løse.
Det er efterhånden veldokumenteret, at børn er særligt følsomme overfor indeklimaets utallige påvirkninger, og at et dårligt indeklima har følger.
Det kan gå ud over elevernes velvære og læring, hvis indeklimaet i klasseværelset ikke er godt nok. Det fremhæver rapporten "Indeklima i skoler - Status og konsekvenser" fra DTU.
Her opridses den eksisterende viden om indeklima i skoler, og hvordan det påvirker elevernes velvære, sundhed og præstationer.
Både kravene til indeklimaet og energiforbruget får en ekstra tand i BR20. Seniorforsker Kjeld Johnsen, SBI, mener, at hvad der er godt for brugeren også ofte er godt for energien.
Til gengæld påpeger han, at arkitekterne endnu ikke helt har forstået betydningen af solafskærmning - både i forhold til indeklima og energiforbrug.
"Æstetikken overtrumfer stort set altid andre forhold, og arkitekterne synes ofte, at det skæmmer bygningen, når den udvendige solafskærmning skal integreres i de store glasfacader."