Montage

Montage

Montage af gardiner og solafskærmning

Montage kræver overblik, omhu og planlægning.

En omhyggelig planlægning danner altid grundlaget for en vellykket og effektiv montage både hos vores professionelle og private kunder.

Derfor planlægger vi altid ned i de mindste detaljer og med overblik at planlægge montageprocessen, så den kan gennemføres så gnidningsfrit som muligt. Uanset opgavens art og omfang.

 

Koordinering internt og eksternt

Drejer montagen sig om de store erhvervsprojekter, sker der en omfattende koordinering i forhold til andre parter på byggeprojektet. I hvilke faser skal de forskellige håndværkere ind i processen?

Fordi det er afgørende, at alt foregår i den rigtige rækkefølge, så man minimerer spildtid og omkostninger.

Også internt blandt vores montageteknikere løber overblik, planlægning og koordinering igennem arbejdet som den røde tråd. Teknikerne arbejder ofte flere sammen på store projekter og planlægger arbejdet indbyrdes, så alle ved, hvad de andre laver.

Ligesom de også altid tager tidshorisonten i betragtning, så næste fase i montagen kan koordineres. Overblikket har stor betydning for, at eventuelle problemer kan tages i opløbet.

Ved montage af gardiner og solafskærmning hos vores private kunder gør vi os altid umage med at afpasse tidspunktet for montagen med kundens ønsker og behov.

Tilsvarende gør vi vores bedste for ikke at være til gene. Det vil i al sin enkelhed sige, at vi passer på hjemmets indbo, så det ikke kommer til skade under montagen, vi rydder op efter os, og vi siger farvel, når vi går. 

 

Faste montageteknikere giver tryghed

Vores montageteknikere har mange års erfaring og træning i at finde løsninger på de udfordringer, som man møder på store såvel som små opgaver.

Vi sætter en ære i, at tingene er i orden fra A til Z og i at aflevere en montage, som kunden er helt tilfreds med. Vi er lydhøre og altid parate til at ændre og forbedre montagen, hvis det overhovedet er muligt.

Fischers faste stab af montageteknikere har høj anciennitet i virksomheden og kender derfor vores produkter, systemer og arbejdsgange til bunds.

Det giver et solidt grundlag for et professionelt montagearbejde. Og det giver tryghed for dig som kunde. 


Kontakt os
T: 70154055
E: fischer@fischergardiner.dk