Et effektivt produktionsniveau
Et højteknologisk produktionsapparat. Velkvalificeret arbejdskraft. Korte og direkte kommunikationslinjer og et omfattende produktsortiment. Det udgør det solide grundlag, som Fischers produktion baserer sig på.
Det er usædvanligt, at en leverandør af solafskærmning både producerer indvendige og udvendige produkter. Men det gør Fischer. Og det giver en stærk position over for kunden, som kan drage en række fordele af det.
”For det første kan vi yde en rådgivning, der sikrer, at kunden får en helhedsløsning, og den logistiske proces bliver også lettere, når vi kan levere alle typer af produkter", fremhæver produkchef Ejvind Larsen Degn.
"Endelig har vi få mellemled, så produktionen er tæt på kunden. Den direkte kommunikationslinje og feedback mellem kunde og produktion betyder i sidste ende, at man får et bedre produkt."
Ingen kompromisser
Fremstilling af de bedst mulige produkter kræver både velkvalificerede medarbejdere uddannet i ingeniørvidenskab, produktion og IT samt maskiner og udstyr i absolut topklasse. Fischer har investeret i det, der skal til.
En korrekt udskæring af de forskellige slags væv til rullegardiner og screen kræver f.eks. hver deres specielle udstyr, teknisk know-how og håndelag.
”Vi har altid være eksperter i at behandle forskellige tekstiler på den helt rigtige måde, og vores skæreudstyr er det bedste, man kan opdrive. Ingen kompromisser,” understreger Ejvind Larsen Degn.
En af knivene er en højpræcisionskniv, der maser, snarere end skærer, sig ned i materialer af glasfiber. Kniven lukker på den måde kanterne, så de ikke flosser.
En anden teknik er ultralyd-skæringen, som vibrerer 50.000 gange i sekundet. Skæringen smelter og forsegler kanterne på polyesterdugene. Begge teknikker er et væsentligt element i det færdige produkts høje kvalitet.
Kan vi gøre det lidt bedre?
En kontinuerlig kvalitetskontrol af alle produkter og optimering af processerne er en integreret del af hele produktionen. Fabrikkens tekniske eksperter og produktionsmedarbejdere er altid opmærksomme på, hvor forbedringer kan sættes ind – hvad enten det gælder produktet, logistikken, pakningen eller transporten.
”Før vi fik egen produktion, var Fischer jo kunde hos andre producenter. Derfor ved vi, hvor skoen kan trykke, også i de tilsyneladende ubetydelige detaljer, og vi har et skarpt blik for effektiviseringer i alle led. Det betyder, at vi kan levere lige præcis det produkt, som imødekommer kundens kvalitetskrav,” siger Ejvind Larsen Degn.
Fakta
Udover administration, produktionsmedarbejdere og syersker med forskellige specialkompetencer omfatter staben på fabrikken i Baltikum også seks ingeniører, i alt 70 medarbejdere.