Akustikgardiner

Der er to hovedgrupper af akustikgardiner. Den ene er de traditionelle tekstiler som uld, filt og velour, som med deres tyngde og kraftige kvalitet virker støjdæmpende. Hvis et tekstil vejer 500 gram pr. kvadratmeter eller derover, har det en god akustisk virkning.

Den anden gruppe er de tekniske akustikgardiner. De er lettere og eventuelt transparente og er støjdæmpende i kraft af deres specielle vævning.

Begge typer af gardiner bruges ofte i både store og mindre rum med mange hårde overflader og materialer som beton, glas og gips. I møderum bruges gardinerne både foran glasflader eller ophængt på en gipsvæg. Udover at være støjdæmpende, fungerer gardinerne som dekoration og som et blødt modspil til de hårde materialer.  

Især de tunge akustikgardiner bliver også brugt som rumdelere eller til at skabe rum i rummet med. De er mere fleksible end en traditionel gipsvæg. Tekstilerne dæmper både støj indenfor og udenfor det rum, de skaber.

Akustikgardinerne leveres med en lang række håndtrykte mønstre designet af Kurage - eller ensfarvede. Gardinerne skaber en afstemt helhed i rummet og kombinerer æstetik med en lyddæmpende funktion i absorptionsklasse C. Se Kurage' Acoustic Design Solutions her