Nye klimakrav i byggebranchen

Fra 1. juli 2025 er der kommet nye klimakrav i den danske byggebranche. Det betyder, at alle nybyggerier nu skal leve op til skærpede krav om, hvor meget CO₂e de må udlede. Både i selve bygningen og i byggeprocessen. Kort sagt: Der er kommet endnu større fokus på, hvordan materialer og løsninger i byggerier påvirker klimaet og miljøet.

August 2025

Krav til forandring
Bygherrer, rådgivere og entreprenører skal fremover lave en livscyklusvurdering (LCA) af deres byggeprojekter. Det vil sige, at de skal kunne dokumentere klimabelastningen fra alle dele og faser af byggeriet. Lige fra materialer og transport til energiforbrug og affaldshåndtering på byggepladsen. Der kommer også forskellige grænseværdier for CO₂e-udledning, afhængigt af bygningstype og størrelse. Og for første gang bliver selve byggeprocessen underlagt en særskilt grænse.

Et enfamiliehus må maksimalt udlede 6,7 kg CO₂e/m²/år.
Etagebyggeri og kontorer må udlede op til 7,5 kg CO₂e/m²/år.
Sommerhuse under 150 m² har en grænse på 4,0 kg CO₂e/m²/år.

Dokumentation og gennemsigtighed bliver altså en helt central del af alle nye byggeprojekter. En hyppigt efterspurgt dokumentationsform i byggebranchen er EPD’er (Environmental Product Declarations), som bygherrer og rådgivere kan bruge til deres klimaberegninger. Desuden har EU indført endnu et harmoniseringsværktøj, som er med til at bestemme, om en vare, ydelse eller bygning kan kategoriseres som en bæredygtig aktivitet. EU Taksonomien hedder det.

Vi bakker op
Hos Fischer bakker vi op om de nye regler. Byggebranchens miljø- og klimaaftryk er højt, og uden reel lovgivning udvikler vi os ikke hurtigt nok i den rigtige retning. De nye klimakrav er en stor omstilling for byggebranchen, men de er samtidig en mulighed. En mulighed for at gøre en reel forskel for branchens udvikling mod grønnere løsninger.

Som medlem af den europæiske solafskærmningsorganisation ES-SO arbejder vi hos Fischer for at sprede budskabet om solafskærmnings (især den udvendiges) positive effekt på en bygnings energiforbrug. En god løsning kan nemlig regulere mængden af sollys og dermed varme, der trænger ind gennem vinduerne, og på den måde reducere behovet for brugen af energitunge kølesystemer såsom aircondition. Dermed kan det sænke bygningens udledning af drivhusgasser i brugsfasen. Kombinationen af solafskærmning og køling skaber desuden et bedre indeklima end køling alene, fordi risikoen for trækgener fra ventilationen reduceres.

Vi tror på, at solafskærmning kommer til at spille en endnu større rolle i fremtidens byggeri.