AART Architects

Den skandinaviske arkitektvirksomhed, AART har i samarbejde med Fischer klædt deres nye kontorlokaler i bløde stofgardiner og funktionelle rullegardiner, der sammen skaber det helt rette miljø for deres medarbejdere.

0 / 0

Rå lokaler klædt i bløde tekstiler

I sommeren 2025 flyttede AART ind i deres nye toetagers kontor i erhvervshøjhuset Akson på Sydhavnen i Aarhus. Som arkitektfirma er de bevidste om behovet for at tænke solafskærmning og gardiner ind i indretningen fra starten. De nybyggede kontorlokaler er rå og industrielle med ståltrapper, betongulve og synlige installationer. Gardinerne er et aktivt greb til at skabe kontrast, atmosfære og taktilitet og tilføre noget blødt og varmt til rummene.

Vi havde et koncept for gardinerne, og hvad de design- og atmosfæremæssigt skulle tilføre til kontoret, men vi blev også inspireret af Fischers udvalg. Selvom vi har valgt tekstiler i forskellige kvaliteter og farver, har vi opnået en æstetisk sammenhæng på tværs af rummene.
Arkitekt hos AART, Christian Holtegaard Christensen

FORSKELLIGE GARDINER, FORSKELLIGE FORMÅL

AART har med hjælp fra Fischer indrettet sig med flere forskellige typer gardiner. Der er valgt forskellige koncepter til mødelokalerne. I nogle har man florlette, semi-transparente gardiner mens andre har tætte akustiktekstiler, der også yder god mørklægningseffekt. I de åbne kontorlandskaber har man diskrete Fischer rullegardiner, som går i ét med ramme og væg.

De semi-transparente duge tillader udsyn samtidig med, at de blænder af for solen. I det storslåede showroom med en loftshøjde på to etager har vi opsat 400 m2 og imponerende otte meter høje stofgardiner, monteret på motoriserede gardinskinner for at sikre brugervenligheden.

Udvælgelsesprocessen var praktisk og intuitiv. Christian Holtegaard og hans kolleger brugte vores stofprøver op mod vægge, materialer og møbler for at se, hvordan farver og teksturer spillede sammen.

Det gjaldt særligt de aubergine- og rosafarvede gardiner til showroomet: “Da vi holdt stofprøverne op mod ståltrappen og det mørke træ, kunne vi se, at farverne fremhævede varmen i materialerne, og trappen stod lige pludselig flottere.”

Lavpraktiske udfordringer med professionelle løsninger
Fischer bidrog med både rådgivning, levering og montage. Opgaverne spændte bredt og krævede kreative løsninger, evnen til at spotte muligheder og hands-on problemløsning. “Samarbejdet med Fischer har været tilfredsstillende. Vi har oplevet en stor imødekommenhed og service på højt niveau. Vi har fået professionel sparring i forhold til valg af farver og kvaliteter og hjælp til flere lavpraktiske opgaver.”

Christian Holtegaard fremhæver særligt den praktiske del: 

“Der er virkelig meget lavpraktisk i gardiner, men dermed ikke sagt, at det er let. At montere gardiner i en bygning som Akson, og på den måde vi ønskede det, kræver helt sikkert teknisk snilde og en kreativ tilgang til problemløsning” forklarer han og fortsætter ”hver gang vi stødte på en uforudset forhindring, var Fischer klar med gode råd og løsninger.” 

Æstetik og bæredygtighed skal følges ad
Valget af Fischer som rådgiver og leverandør handlede om kvalitet, farver og sikkerhed i leverancen, men også om bæredygtighed som et integreret element: “Vi oplevede, at Fischer havde den rigtige fornemmelse for kvalitet. Fra starten følte vi os sikre på og betryggede i, at Fischer kunne levere en ordentlig og professionel løsning.”

Christian Holtegaard uddyber: ”At Fischer tilbyder produkter, hvor bæredygtighed er integreret på en æstetisk måde, har helt sikkert også haft betydning.”

Det færdige resultat er et imponerende, elegant og funktionelt kontorlandskab, hvor tekstilerne binder materialer, farver og rumlighed sammen på tværs af etager og arbejdsfunktioner. 

PRODUKTER I DENNE LØSNING

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES