DESIGNSKOLEN KOLDING

Designskolen Kolding er en af Danmarks mest anerkendte designuddannelser, hvor cirka 400 studerende hver dag udforsker designverdenens mange facetter. Fischer har haft fornøjelsen af at bidrage med solafskærmning både ude og inde.

0 / 0

Arkitekt: CUBO Arkitekter
Produkt: Markiser, mørklægningssystemer, Fischer Rullegardin Plus og Kvadrat-tekstiler
Levering: 2024-2025

EN BYGNING I UDVIKLING

Bygningen, der dagligt danner ramme om Designskolen Kolding, har gennemgået en omfattende forvandling. Tidligere lukkede rum er nu åbnet op med store vinduespartier, der inviterer lys og gennemsigtighed ind i bygningens arkitektur. Denne transformation har skabt et behov for solafskærmning, som balancerer optimalt lysindfald med æstetisk elegance.

"Formålet med transformationen har været at skabe en bygning, der understøtter de studerendes kreative arbejde. En bygning, der ikke forstyrrer, men i stedet inviterer til fordybelse i lyse og neutrale rammer," forklarer Lone Dalsgaard André, seniorkonsulent ved Designskolen Kolding. 

Studieretningerne på Designskolen Kolding spænder bredt fra Accessory Design til Industrielt Design, og skolens fysiske rammer skal således både være fleksible og inspirerende. Hos Fischer har vi derfor haft fokus på gardinløsninger, som på den ene side balancerer funktionalitet og på den anden side udtrykker skolens design-DNA.

Som Lone Dalsgaard André fremhæver, er gardinerne med til at skabe et både behageligt og æstetisk læringsmiljø for de studerende. ”Det giver noget kontrast i forhold til de rå og industrielle rammer, når der kommer gardiner op. Gardinerne har en grad af hjemlighed, for man forbinder gardinet med hyggen i hjemmet.”

Det giver noget kontrast i forhold til de rå og industrielle rammer, når der kommer gardiner op. Gardinerne har en grad af hjemlighed, for man forbinder gardinet med hyggen i hjemmet.

ET SAMSPIL MELLEM FUNKTION OG DESIGN

I samarbejde med CUBO Arkitekter har Fischer udviklet skræddersyede løsninger, der skaber det perfekte samspil mellem funktionalitet og design. Dette inkluderer faldarmsmarkiser til skolens facade, Rullegardin Plus systemer til auditoriet og mørklægningsgardiner til fotostudiet.

”Gardinerne giver os muligheden for selv at styre mængden af det store lysindfald. Vi kan blandt andet mørklægge nogle rum, hvor det er brugbart at kunne kontrollere lyset, som eksempelvis i auditoriet og fotostudierne,” forklarer Lone Dalsgaard André.

FRA RÅ INDUSTRI TIL ATMOSFÆRISK HARMONI

Med bygningens udvendige aluminiumsprofiler minder Designskolen Kolding mest af alt om et industribyggeri. Indvendigt fortsætter det rå udtryk med betonvægge og linoleumsgulve. De lyse gardiner blev derfor nøje udvalgt til at bryde med dette industrielle udtryk og skabe en harmonisk balance. Samtidig har det været vigtigt for Fischer at kunne tilbyde løsninger, som opfylder skolens ønsker om bæredygtighed, gennemsigtighed og god akustik.

Som Lone Dalsgaard André forklarer, handler det om at finde det rette samspil: ”Det er en balancegang at skabe rum, der inspirerer og understøtter skolens design-DNA og samtidig giver et fysisk behageligt læringsmiljø. Så for os er det fantastisk, at der er kommet en endnu større sammenhæng mellem skolens fysiske rammer, og det vi laver på skolen.”

ET KUNSTNERISK HØJDEPUNKT

I skolens kantinerum træder man ind i et farverigt tekstilunivers med kunstværket Set a Sun, udtænkt af seniorlektor og ph.d.-studerende Maria Kirk Mikkelsen. Værket består af seks transparente gardiner af flere dele og i forskellige højder, nogle i 6 meter, andre i 12. De transparente Kvadrat-tekstiler skaber et opløftende lysindfald og en oplevelse af farver, som indgår i undervisningen. 

“Fordi de transparente gardiner kan kombineres i forskellige lag, kan vi bruge det i undervisningen af farvelære. På en skole som denne, må der gerne være fuldt skrald på farveoplevelsen i nogle rum. Og det kommer der i kantinen med Set a Sun,” fortæller Lone Dalsgaard André og tilføjer: “Kantinerummet er gået fra at være forholdsvis ferskt, til nu at være et rum fuld af farver. Der har fra både Fischers og Kvadrats side været en helt enestående velvilje, om at få gardinet så smukt og professionel udført som muligt.” 

PRODUKTER I DENNE LØSNING

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES