Akustik, lys og luft skal understøtte arkitekturen

Her er akustikløsninger i lange baner. I det 4 etager høje, lyse atrium i midten af Swecos nybyggede domicil i Ørestaden foregår der blandt andet fester, møder, konferencer, spisning, socialt samvær og foredrag. Akustikken rummer det hele. Her er tyst og blødt at træde ind, og selv om der sidder folk og taler, og en gruppe gæster går rundt, forstyrrer det ingen.

Også på alle kontoretagerne er der tænkt grundigt over de akustiske forhold. Her er løsninger af forskellig art. Udover lyddæmpende vægge og lofter, er der store vægpaneler, som også fungerer som dekoration, skabe med front af perforerede træplader, flytbare gulv- og bordskærme, indbyggede reoler, akustikpaneler som bagbeklædning på fritstående reoler og sofaer med høje, afskærmende rygge og sider.

DET VIGTIGE SAMARBEJDE MED ARKITEKTERNE

På en af etagerne i hovedkvarteret holder Acoustica, akustikafdelingen i Sweco, til. Her arbejder en række akustikere og andre ingeniører sammen med arkitekter om projekter inden for så forskellige områder som fx forsvarsanlæg, vindmøller, industri samt rum- og bygningsakustik. For et par år siden blev Aarstiderne Arkitekter en del af Sweco. Og her fornylig er også arkitektfirmaet KANT blevet indlemmet i Sweco-familien.

”Det er en interessant udvikling at samarbejde mere med arkitekterne, i stedet for traditionelt at sidde med hvert sit fag omkring noget, som alligevel skal spille sammen i sidste ende,” siger akustiker og teamleder for rum- og bygningsakustik Søren Vestbjerg Andersen. ”Det giver gode muligheder for mere helstøbte løsninger, for det er kun en fordel med forskellige faglige vinkler på et projekt.”

DEN GODE AKUSTISKE OPLEVELSE

Man kan godt tale om, hvad en god akustisk oplevelse er, selv om det i bund og grund er meget individuelt, hvordan forskellige mennesker har det med lyd og støj. Nogle synes det er inspirerende at arbejde i et kontormiljø, der genlyder af aktivitet, hvor andre vil opleve det samme lydmiljø som forstyrrende og støjende.

”Generelt er den gode akustiske oplevelse, at du træder ind i et rum og mærker en samhørighed mellem akustik, arkitektur, lys, luft og temperatur. Hvis de elementer spiller sammen, vil de fleste mennesker føle, at det er behageligt at opholde sig i rummet,” siger Søren Vestbjerg Andersen og giver et eksempel på, hvordan de enkelte elementer har betydning for hinanden:

”Træder du ind i et mindre og dunkelt rum, forventer du en dæmpet akustik. Rummet lukker sig sammen sådan lidt huleagtigt, og det skal lydmiljøet afspejle. Omvendt skal der være mere klangfuldt, hvis rummet er stort, åbent og lyst. På den måde skaber du forskellige oplevelser. Rum og bygninger må gerne overraske eller inspirere. Det er spændende at arbejde med akustikken i forskellige rum, så man på sin vej igennem en bygning ikke oplever det samme lydmiljø. Hvis du får den samme akustiske oplevelse i en smal korridor og i et stort, åbent rum, bliver det en flad omgang. Derfor er det vigtig at arbejde med skift i byggematerialer, vægge, lofter og gulvbelægninger.”, siger Søren Vestbjerg Andersen og tilføjer:

”På den måde spiller akustik, dagslys og kunstlys rigtig godt sammen, fordi det alt sammen understreger en stemning og oplevelse. Og her arbejder vi tæt sammen med vores lysrådgivere i afdelingen.”

DET ER IKKE NOK MED REGLER OG LOVKRAV

Den gode akustiske oplevelse er helt afhængig af, hvad rummet bliver brugt til samt, hvilke mennesker der skal opholde sig der. Selv om man overholder de forskellige krav og regler for akustik, betyder det ikke, at man automatisk får en god oplevelse af akustikken. Reglerne er der for grundlæggende at sikre, at bygningen har en fornuftig anvendelse, men oplevelsen er en helt anden sag.

”Vi har et eksempel med en skole, der lige var blevet opført, og som havde en masse akustikproblemer, vi skulle undersøge. Via interviews med skolens personale fandt vi ud af noget interessant. På en skole har man tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling, og der gælder samme lydkrav uanset alderstrin. Selv om akustikken altså var ens i de tre fløje, der husede de forskellige alderstrin, havde eleverne i indskolingen store problemer med lydmiljøet. Mindre børn larmer mere, er mere støjfølsomme og lader sig lettere distrahere end elever på ældre klassetrin. Størstedelen af budgettet til forbedringer gik derfor til indskolingen, mindre blev brugt på mellemtrinnet, mens der kun skulle foretages få forbedringer på udskolingen, da de største elever kun havde enkelte problemer med akustikken,” fortæller Søren Vestbjerg Andersen og tilføjer: