
Bæredygtighed
Nye klimakrav i byggebranchen
Fra 1. juli 2025 er der kommet nye klimakrav i den danske byggebranche.
Vi oplever indimellem, at fagpersoner og eksperter bliver i tvivl om, hvordan en solafskærmnings værdi beregnes, og det kan lede til misforståelser omkring brugen af solafskærmning blandt professionelle i branchen. Vi har derfor udarbejdet følgende skriv, hvor vi lister en række facts om beregning af solafskærmningens g-værdi i kombination med ruden. Vi håber du kan bruge den til at få afklaring og ny viden eller få bekræftet din eksisterende viden.

Forstå sammenspillet mellem vindue og solenergi
Når solen skinner på en bygning, trænger strålernes energi givetvis ind gennem vinduerne og bliver til varme indenfor. Hvor meget energi der slipper ind, afhænger af rudens g-værdi.
G-værdien (eller solenergitransmittansen) bestemmer, hvor stor en del af solens energi, der passerer gennem glasset. En g-værdi på 0,55 betyder, at 55 % af solenergien transmitteres ind i rummet. Jo lavere g-værdi, jo mindre varme trænger ind.
Hvorfor g-værdien er vigtig
Om sommeren kan solens stråler hurtigt få temperaturen indendørs til at stige. Derfor er vinduer med en lav g-værdi at foretrække. For at minimere risikoen for overophedning og reducere behovet for mekanisk køling skal g-værdien gerne være under 0,15 især på de sider af bygningen, som er mest udsat for solens stråler.
Om vinteren kan en højere g-værdi til gengæld være en fordel, fordi der så slipper mere solvarme ind, hvilket reducerer behovet for opvarmning. Svaret på det paradoks er en god, dynamisk solafskærmningsløsning. Screens og visse andre former for udvendig solafskærmning gør det muligt at variere g-værdien efter behov og reducere energiforbruget til både opvarmning og køling.
Sådan påvirkes g-værdien
Der er flere faktorer, som har indflydelse på g-værdien:
Det er derfor vigtigt at kende kombinationen og resultatet af disse faktorer, før man kan vurdere og sammenligne effekten af forskellige typer solafskærmning.
Et samarbejde mellem vinduesglas og solafskærmning
I moderne byggeri anvender man typisk energiruder, hvor glasset har særlige belægninger, der både begrænser varmetab og solindstråling. En solafskærmende energirude kombinerer to typer belægninger: én der bortreflekterer solenergi, og én der holder varmen inde. Udvendige solafskærmningsløsninger reducerer solens energi, før den rammer glasset, og er derfor mest effektive til at holde varmen ude.
Indvendige løsninger
Indvendige løsninger skal tilbage-reflektere den solenergi der er transporteret gennem ruden. Dette konflikter med rudens varmeisolerende egenskaber og medfører en del af varmen stadig forbliver indenfor og afgives til rummet. Derfor er de mindre effektive, men stadig gode til at styre lysindfald og blænding.
Når man skal vurdere, hvor effektiv en løsning er, ser man på den samlede g-værdi, kaldet gtot.
gtot viser, hvor stor en del af solenergien, der trænger ind gennem både ruden og solafskærmningen tilsammen. Den afhænger af tre egenskaber ved materialet:
Disse tre værdier tilsammen udgør 100 % (Rs + Ts + As = 100 %).
Hvordan beregner vi den samlede solenergitransmittans gtot?
Den samlede g-værdi kan beregnes på to måder:
Fischer kan levere begge typer beregninger.
Uanset metode afhænger resultatet altid af den konkrete rude, og man kan ikke sammenligne solafskærmninger uden at kende glastypen.

Når man vælger stof til solafskærmning, har farven stor betydning for, hvor effektiv løsningen er. Det skyldes, at lyse og mørke farver som bekendt håndterer solens energi forskelligt og derfor fungerer bedst på hver sin side af glasset.
Lyst stof – bedst indvendigt
Indvendige solafskærmninger skal reflektere så meget solenergi som muligt tilbage gennem glasset, før den bliver til varme i rummet.
En lys dug har en høj refleksionsevne, så en stor del af solenergien bliver kastet tilbage, i stedet for at blive absorberet af stoffet. På den måde reduceres den samlede g-værdi, gtot, og hermed varmen i rummet.
Hvis stoffet derimod er mørkt på siden ud mod solen, absorberer det en stor del af solenergien (altså høj absorption, As) og bliver opvarmet. Den varme afgives derefter til luften i rummet – hvilket forværrer varmeproblemet. Derfor er lysreflekterende overflader bedst til den udadvendte side af indvendige løsninger. Man kan altså få duge, der er lyse på ydersiden og mørke på indersiden, da den mørke farve er mest effektiv mod blænding.
Mørkt stof – bedst udvendigt
Udvendige solafskærmninger stopper solenergien, før den rammer glasset. Et mørkt stof absorberer en stor del af solenergien, men fordi stoffet sidder udvendigt, bliver varmen hovedsageligt afgivet til luften. Rudens isoleringsevne (U-værdi) forhindrer, at varmen trænger ind i bygningen.
Samtidig har mørke farver en lav transmittans (Ts), hvilket betyder, at de lukker knap så meget lys og energi igennem og dermed giver den laveste samlede gtot-værdi. Resultatet er effektiv blænding og betydelig reduktion af solvarme, uden at rummet bliver for mørkt og uden at forhindre udsynet.
Den optimale løsning er som regel en kombination af energiruder og udvendig bevægelig (eller mobil) solafskærmning, der kan justeres efter behov.
Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.