DEN GAMLE BY

Da arkitekterne hos CUBO stod over for opgaven med at tegne en ny indgang til en af Aarhus' mest ikoniske attraktioner, var det vigtigt at lade fortiden skinne igennem den moderne fortolkning. Og med solafskærmning fra Fischer kan den Den Gamle Bys indgang skinne præcis, som den skal.

0 / 0

Arkitekt: CUBO Arkitekter 
Produkt: Screensystem 125
Levering: 2022
Fotograf: Rtrosenberg

LAD FORTIDEN SKINNE IGENNEM

Den lokale aarhusianske tegnestue har en lang historie med kulturelle byggerier. Derfor var det kun passende, at de vandt konkurrencen om Den Gamle Bys nye hovedindgang. Om projektet siger Cubos arkitekt Ralf Wagner:

 “Den gamle indgang var meget skjult, selvom det er en af byens største attraktioner. Derfor trak vi hovedindgangen hele vejen ned til Ceres Huset og starter nu fortællingen om Den Gamle By i nutiden. På den måde får man en rejse tilbage i tiden.”

SAMSPIL MED OMGIVELSERNE

“Selvom vi lavede en nyfortolkning, var det vigtigt for os at bruge klassiske materialer såsom træ, sten, glas og stål. Konceptet skulle kunne bære en ærlighed omkring materialer. Alt, hvad der kunne være ubehandlet, var det. Så får det lov til at ruste og være råt,” fortæller Ralf om materialevalget.

Ligeledes skulle den nye indgangsbygning spille så godt sammen med de eksisterende omgivelser som muligt. Her uddyber Ralf: “Hvis man kigger nøje efter, kan man også se, at teglbelægningen, der optager terrænet, går med ind i huset. Ved siden af bygningen har vi Anton Rosens pavillon fra starten af 1900-tallet. Den har man pillet ned, opbevaret og genopbygget som nabo. Den snakker selvfølgelig også sammen med vores nye indgang i konstruktionerne.”

Konceptet skulle bære en ærlighed omkring materialer.

ÅBENHED UDEN OVEROPHEDNING

Et gennemgående tema for hele projektet var ‘åbenhed’, som man tydeligt kan se i materialevalget og det færdige produkt med stålsøjler og store glaspartier. Her siger Ralf: “Men for at bevare konceptet om åbenhed, skulle vi bruge screens. Ellers ville vinduerne blive nødt til at blive helt mørke for at beskytte mod solens stråler og overophedning. Og vi skulle jo ikke have sådan noget solbrilleglas. Vi ville have så klart glas som muligt.”

Om de specifikke krav til solafskærmningens siger Ralf: “Vi havde jo et krav om screens med en vis bredde, de kunne spænde. Og det var der faktisk kun to producenter, som kunne levere. De skulle også kunne modstå vinden i det her flade land. Man risikerer tit, at det både blæser, og solen skinner. Derfor skulle vi bruge noget god kvalitet. Her kom Fischer ind i processen.”

 

Hos Fischers har vi brancheekspertise, som kommer til gavn ved projekter som Den Gamle By og dens besøgende. Og vi er glade for at have arbejdet med de dygtige mennesker hos Cubo om en ny indgang til fortiden.

PRODUKTER I DENNE LØSNING

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES