DRAGSHOLM SLOT

En rød tråd af velour, uld og hør. Et af Danmarks ældste slotte har fået en moderne makeover med respekt for historiens tyngde.

0 / 0

Rådgiver: Punktum Designbrokers 
Produkter: 200 meter gardin og 20 sengetæpper fra Ralph Lauren, JAB, Chivasso, Kvadrat, William Yeoward og Designers Guild
Levering: 2015
Foto: Jens Larsen

Dragsholm Slot er et af Danmarks ældste og har i 800 år ligget i Odsherred. Efter en brand i efteråret 2014 valgte man at renovere 20 værelser og tre store stuer, bl.a. med en større opgradering af tekstiler leveret af Fischer.

Værelserne på slottet og i gods- og portnerboligen er individuelt indrettede og har hver sin stilretning. Med tekstiler som tung velour, uld på messingstænger og dobbelquiltede velour sengetæpper på Hästens senge balancerer slottets værelser det moderne udtryk med historiens tyngde. Værelserne i gods- og portnerboligen alle har udgang til naturen og hylder det lette, nordiske udtryk med blandt andet kraftig hør og bomuld.

”Der går nu, ligesom vi ønskede det, en rød tråd gennem alle værelserne og ud til resten af slottet. Specielt er jeg meget glad for den sammenhæng, som gardinerne og sengetæpperne skaber på det enkelte værelse. Når farver, mønstrer og stoffer er fuldstændig afstemt efter hinanden, bliver værelset fuldendt på en måde, de aldrig har været før,” fortæller slottets hotelchef Marie Louise Larsson.

Den originale slotsstil fremhæves især af velourgardinerne fra gulv til loft, der er valgt til flere af værelserne og til to af stuerne.

Velour er igen blevet moderne, og samtidig har stoffet den helt rigtige tyngde til slottet og dets mørke, gamle møbler. Rummene kan bære det, og sammen med de tykke sengetæpper på værelserne bliver hele indtrykket luksuriøst og lækkert,” mener Rikke Black fra Punktum Designbrokers, der stod for hele indretningskonceptet.
mener Rikke Black fra Punktum Designbrokers, der stod for hele indretningskonceptet.

”At vi skulle have velourstof kom noget bag på mig, og jeg ville aldrig selv have valgt det. Men det blev ved med at komme op i vores samtaler. Og nu kan jeg se, hvor godt det fungerer. Det er sådan, den gode rådgiver træder i karakter,” fastslår Marie Louise Larsson og tilføjer:

”Det var en stor fornøjelse at have samarbejdspartnere, som forstod, hvor vi ville hen, og hvad slottet er for en størrelse. Hvert rum fik stor opmærksomhed, og alle tekstiler blev valgt med omhu og omtanke, så de kunne matche både tapeter, tæpper samt de eksisterende møbler.”

PRODUKTER I DENNE LØSNING

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES