MUSIKKENS HUS
Verdensklasse akustik til spektakulær arkitektur. Intet mindre end fem km akustikgardiner i fire meters højde er blevet udviklet til Musikkens Hus 69 øverum.
En akustikløsning skal sænke støjniveauet, nedsætte efterklangstiden, fjerne ekko og mindske lydens udbredelse. I Musikkens Hus var de vigtigste parametre graden af lydabsorption, tekstilets vægt og brandegenskaber.
”Det primære er, at musikerne kan lydjustere rummene alt afhængig af det instrument, de spiller på, og hvor mange de er i rummet. Gardinerne er monteret på glideskinner på to eller tre vægge, som kan trækkes mere eller mindre ud. Dermed er det muligt for musikerne at efterligne de betingelser, de møder i koncertsalen,” fortæller projektleder Dennis Skovby Jespersen, TL Byg og tilføjer:
Der blev valgt en kraftig uldfilt i en tykkelse på 3-4, mm, som kan leve op til de lyddæmpende krav i rum, hvor der både spilles klassisk og rytmisk musik.
Alle øverum er bygget op efter box-in-box princippet, hvis dobbelte konstruktion betyder, at ingen vægge støder direkte op mod hinanden. Normalt anvender man beton, men i dette tilfælde er væggene af gipsplader, som med de porøse overflader giver en kortere efterklangstid. Gulvet er støbt som et ”flydende” betongulv, så lyden heller ikke ad den vej forplanter sig fra rum til rum.
Den ene væg i hvert øverum er skæv, så ingen vægge dermed er parallelle. Når lyden reflekteres af én væg, hindres den i at ramme en modstående væg og cirkulere rundt i rummet. I stedet fader lyden stille ud. ”Akustikgardinerne sørger for, at lyden bliver optimal inde i øverummet, mens konstruktionen af vægge og gulv, sikrer, at lydene ikke forplanter sig til andre rum,” siger Dennis Skovby Jespersen.
Det 20.000 m2 store og spektakulære Musikkens Hus, der ligger i Aalborgs gamle havneområde ud til Limfjorden, er tegnet af det internationale arkitektfirma Coop Himmelb(l)au. Fischer har leveret i alt fem km akustikgardin i fire meters højde til de 69 øverum, der også benyttes af Det Jyske Musikkonservatorium og Aalborg Universitet.
Musikkens Hus er realiseret på baggrund af en EU-licitation, og Fischers akustikløsning opfyldte alle lydmæssige rammebetingelser og krav. Akustikgardinernes kvalitet er godkendt af internationale akustikere fra Artec i New York.
Vil du kontaktes af en rådgiver?
Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 70 15 40 55.