STUDIO FORCE MAJEURE

Baggårdskontoret med de mange ansigter.

0 / 0

Hvor: Studio Force Majeure, København
Produkter: Kurage Smooth Light, Rustica Light & Natural Light
Levering: 2023

TEKSTIL TILGANG

I ly af en lille baggård i indre by kan du finde Christine Sofie Johansen, Rasmus Robert Laybourn og Claus Wraae Poulsen. Sammen er de hovederne og hænderne bag danske Studio Force Majeure, et designstudio, vi har haft glæden af at samarbejde med siden deres spæde start.

"Det, der tænder os, er den der full-circle effekt. At man kan skabe en rød tråd. For mig er tekstilerne kronen på værket," siger Creative Director Christine og fortsætter: "Og som firma ligger vores hjerte meget hos Fischer."

Hos Fischer forsøger vi at samarbejde med partnere, som udfordrer og inspirerer os, og vice versa. At de, ligesom vi selv gør, tror på, at tekstiler kan løfte et rums kvalitet - både når det kommer til lys, lyd og liv.

Jeg kan ikke forestille mig at lave en indretning uden gardiner

CLEAN CANVAS ALA FORCE MAJEURE

Gardiner og tekstiler har altid været vævet ind i Force Majeurs designprocess. En tradition og igangværende trend, som de har kæmpet for i samtlige projekter.

 

"Jeg har jo 'på papiret' kun været med i tre år, men vi har altid understreget gardinernes vigtighed. Især Rasmus. Også selvom det ofte er dér, folk gerne vil spare. Vi lavede f.eks en indretning i en lejlighed, hvor kunden gerne ville have sparet dem væk. De gardiner endte med at gå viralt." fortæller Christine.

Kontor, galleri og eventlokation. Studiet skal kunne lidt af hvert. Og med et så multifaceteret rum var det vigtigt for Force Majeure, at gardinerne ikke råbte for meget, men stadig emmede af dem.


"Der er så hemmeligt inde i den her baggård. Man tænker, 'hvad mon der sker herinde?' Det var et gammelt galleri før uden vinduer. Vi har istandsat løbende, og nu er vi næsten i mål med det hele. Opdelingen er sådan, at vi har kontoret og galleriet. Og så gardiner, som er tone-i-tone med det mint-grønne univers, vi er kendt for."

Om deres samarbejde med brands og eventarrangører siger Christine:"Lokalet får nyt liv hver gang, du laver en ny indretning hernede. Vi lejer ud til diverse events, som kan fungere i alle mulige henseender. Det er ret fedt med et sted, der emmer så meget af Force Majeure, hvor man stadig kan trække universer herind."

 

Efter at have givet lokalerne det, de selv kalder ‘en meget kærlig hånd’, føler de, at de er ved at være godt i mål: "Det var det helt rigtige for os med Light gardinerne fra Kurage. De kræver ikke din opmærksomhed, men giver sit besyv med. Galleridelen hernede skal nemlig være omskiftelig med møbler og kunst. Folk skal føle, at de kan komme med deres."

Gardiner bevæger sig jo når du går forbi. De hænger i folder og kurver. De får rum til at leve

GARDINER SOM RUMSKABER

Selvom Force Majeures kontor skal være fleksibelt rent dekorativt, bliver man ikke snydt for deres personlige stil. Især ikke, når man træder ind på kontorets badeværelse:

 

"Det er så fedt, at man får en visuel overraskelse på badeværelset. Der jo ikke så stort, men der er højt op, så det gav god mening at få loftet ned. Og det er jo det, tekstiler kan! Du kan skabe et nyt rum eller sænke et loft uden, at det føles mindre, fordi der er luft imellem lagene."

 

Force Majeure har i vores øjne længe været fortalere og frontløbere, når det kommer til eksperimenterende interiør. Og når det kommer til at udfordre både sig selv og ens kunder, påpeger Christine:

"Den spændende opgave nu er at få folk til at bruge gardiner mere kunstnerisk. De behøver jo ikke kun at dække et vindue. Dansk design har altid været så stringent og ordentligt. God kvalitet og håndværk. Men gardiner bevæger sig jo, når du går forbi. De hænger i folder og kurver. De får rum til at leve. Jeg kunne ikke forestille mig at lave en indretning uden gardiner."

 

Vi kunne hos Fischer ikke være mere enige. Og vi håber på at give mange rum et frisk pust med Force Majeure i fremtiden.

Over 20 års erfaring med design og indretning gemmer sig bag dørene hos Studio Force Majeure.

Selvom studiet befinder sig i en baggårdskælder, er der et skønt lysindfald, som bliver grebet af vores Kurage gardiner.

Det kan godt være professionelt uden at blive kedeligt; en balance Force Majeure har ramt spot on i deres lokaler.

PRODUKTER I DENNE LØSNING

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES