Global Shading Day 2024

Den 21. marts fejrer vi forårssolen, men mere end nogensinde før er vi også opmærksomme på risikoen ved den. Det sker for at markere og skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af ikke mindst udvendig solafskærmning over de kommende årtier. Solafskærmning er nemlig et af de vigtige våben mod klimaforandringerne og overophedning af vores huse og bidrager væsentligt til et bedre indeklima. 

Marts 2024

Solafskærmning er kun blevet vigtigere i beskyttelse mod bygningers overophedning og i kampen mod global opvarmning, da vi ved, at afskærmning reducerer brugen af energikrævende klimaanlæg. Derfor bliver vi ved med at appellere til ekstra opmærksomhed på solafskærmning i tæt samarbejde med paraplyorganisationen for den europæiske solafskærmningsindustri, ES-SO. 

 

En videnskabelig undersøgelse foretaget af Guidehouse har vist, at solafskærmning kan reducere CO2-emissionerne med op til 100 millioner tons og spare op til 285 milliarder euro.

Det betyder en potentiel energibesparelse på op til 60% på køling af bygninger frem mod 2050. Bygninger er stadig de største energiforbrugere i Europa i dag og tegner sig for 40% af energiforbruget og 36% af drivhusgasemissionerne.

 

Hvis ikke vi gør noget, anslås det, at antallet af bygninger, der kræver aircondition, vil være steget med 60% i 2050 som følge af klimaforandringerne og hedebølgerne.

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.