Februar 2022
Men efterhånden som mere normale forhold forhåbentlig vender tilbage, står det også klart, at indeklimaet i landets skoler fortsat går på krykker og er udfordret. COVID eller ej.
Bedre indeklima, bedre elever
For eleverne bliver ganske enkelt hurtigere og bedre til at løse opgaver, når en række indeklimafaktorer som akustik, lavere CO2 i klasselokalerne og rimelige temperaturer er på plads.
Det understreges endnu en gang i en evidensbaseret 2021-rapport fra DTU med støtte fra Realdania.
Den oversete faktor
En faktor, som derimod fortsat delvis overses i den sammenhæng, er effekten af en gennemtænkt solafskærmning.
For man tilråder bl.a., at børn og lærere bør undgå blænding fra vinduer og høj solbelastning.
Og så er det nærliggende at pege både på en indvendig solafskærmning, der forhindrer blænding og afbøder solens skarpe lys, og ikke mindst fremhæve en solafskærmning monteret på ydersiden af bygningen.
Læs også: På sporet efter morgendagens energivenlige huse
Uskarpt fokus
Her er fokus uskarpt i tidens debat. Fordi solafskærmning nok er et mindre, men også vigtigt bidrag til det grønne byggeri og bedre indemiljø, og fordi den udvendige version er klart mest effektiv.
Den reducerer energiforbruget med op til 30 %, forhindrer overophedning og medvirker generelt til at forbedre indeklimaet.
Ikke mindst på vores nordlige breddegrader i vores mange bygninger med store glaspartier eller i tætte lavenergihuse. Få et overblik i rapporten og en status på indeklimaet i landets skoler anno 2022 her.
Læs også: Fra hippiepallemøbler til forretningsudvikling
