Udvendig solafskærmning
Forår, høj himmel - og solafskærmning
Lyset bryder frem. Varmere temperaturer melder deres ankomst. Heldigvis. Men det betyder samtidig også udfordringer med indeklimaet.
Når man er 22 år og studerende, er man måske ikke altid vild med at blive vækket af skarp sol tidlig morgen. Det har man løst på nyt kollegie ved Aarhus med gardiner til alle 312 boliger.
Kollegiekontoret i Aarhus står bag valget af gardiner til det nye kollegie på Tranekærvej i Risskov ved Aarhus, og det er ingen tilfældighed. Hverken med tanke på brugerne, løsningerne eller samarbejdet bag: -Vi kendte produkterne i forvejen og ved, at det er gardiner af høj kvalitet. De ser moderne og godt ud. De virker efter hensigten og holder skarpt sollys ude, så de unge ikke bliver vækket tidligt f.eks. i weekenderne. Og så har vi en god, lang historie med Fischer Gardiner fra tidligere kollegiebyggerier.
Det fortæller driftschef Kim S. Møller fra Kollegiekontoret i Aarhus og peger desuden både på rent praktiske, funktionelle og æstetiske hensyn som afsæt for valget af gardiner: -Persienner var inde i overvejelserne, men det var ikke en mulig løsning i praksis i dette tilfælde pga. de indadgående vinduer, der ikke tillader at installere dem i vindueslysningen. Samtidig passer gardinerne rigtig godt til især den ene bygning, det ombyggede IBM-kontorhus. -Her bliver der skabt en flot kontrast mellem de lidt rå, højloftede betonlokaler og de lange, store, bløde gardiner. Responsmæssigt har vi kun hørt, at det er blevet godt modtaget af de studerende.
Læs også historien bag gardiner til restauranten: Gourmet, Gardiner & Det Glade Vanvid
Det nye kollegie på Tranekærvej er en del af Aarhus Kommunes plan om fortætning af byen med sine hele 312 boliger i to bygningskroppe: En nybygning og den omtalte, ombyggede IBM-kontorbygning fra 1960’erne. Samtidig er kollegiet splittet op i mindre afdelinger, der varierer i højde. Der er grønne uderum samt terrasser og minihave ved samtlige boliger i stueetagen.
I en så tæt bebyggelse spiller gardiner og anden afskærmning en vigtig rolle i forhold til privathed, blænding og ro, og i den sammenhæng er kvalitet vigtigere end så meget andet: -Det er jo ikke de billigste løsninger, men det er kvalitet, og det betyder også holdbarhed, siger Kim S. Møller, og fortsætter: -Så på den måde er det en mere langsigtet investering, også økonomisk set, så vi ikke skal ud og reparere eller investere i nyt efter kort tid. Det er sund fornuft, siger Kim S. Møller om gardinerne fra Fischer Gardiner, der også har leveret badeforhæng til det nye hjem for talrige studerende.
Læs også: Gardiner til kontordomicilet
Det er noget af baggrunden for det langvarige samarbejde mellem Aarhus Kommune, Kollegiekontoret og Fischer Gardiner. Kvalitet er det afgørende succesparameter. Netop dét kriterie og en god, langtidsholdbar dialog har bl.a. afstedkommet samarbejder med Kollegiekontoret i Aarhus omkring flere kollegiebyggerier. Det gælder både Aabykollegiet og Skejbyparken, Ladegaardskollegiet og nu det nye kollegie på Tranekærvej, ligesom et nye kollegiebyggeri på Godsbanen i Aarhus venter forude. Hver gang med kvalitet som adelsmærket. I mellemtiden er det skarpe morgenlys ikke en relevant bekymring på Tranekærvej. Og så kan de unge ellers få lov at sove i fred tidligt søndag morgen.
Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.