Gourmet, gardiner & Det Glade Vanvid

VISION OG HÅNDVÆRK FREM FOR RAKETVIDENSKAB

Den næsten majestætiske trappe omfavnet af den markante gardinbue udgør et centralt ankerpunkt i restauranten. Området er også et eksempel på, at vi ikke nødvendigvis taler kompleks videnskab eller stor kunst. Det er også igen et udtryk for solidt håndværk, høj præcision og tæt samarbejde mellem parterne:

• Kunststykket er at få så relativt en svær løsning til at lykkes som helhed. Men det er jo ikke raketvidenskab. Det er altid et teknisk og praktisk håndværk, der forudsætter præcision og et tæt samarbejde mellem arkitekten og os, fortæller Brian Kjær fra Fischer Gardiner, og fortsætter:

• Arkitekten leverede tegningerne, og derefter målte vi op efter bedste evne. Det kan være vanskeligt, og trappen fandtes f.eks. slet ikke endnu under opmålingen. Men i praksis løste vi det ved at bestille så meget hjem som muligt. Så kunne vi tegne buen op og ramme de steder, hvor stoffet skulle syes sammen.

• Det er jo ikke et glat gardin, stoffet folder. Og så siger man som tommelfingerregel ”rynker x2”, dvs. at folderne tager halvdelen af stoffet. Samtidig med at faldet ned ad trappetrinnene skal været meget præcist, så stoffet har præcis samme afstand på de to cm ned til gulvet hele vejen.

OMHU, FORSKELLE OG KONTRASTER

Også andre delelementer har krævet skræddersyede løsninger. F.eks. har Fischer Gardiner lavet specialkonstruerede beslag til akustiklofterne, så de kunne føres gennem skummet op til træforskallingen i loftet. Det er med andre ord en gennemført indretning helt ned i hver detalje, og for Simon Sjøgaard er det ingen tilfældighed:

• Der skal være en rolig og sammenhængende linje, men også forskelle og omhu for detaljen. I Kbh. K er det indgangspartiet, der får restauranten til at skille sig ud. Her findes rotunden og den rundede form med gardiner, der definerer rummet og omkranser det.

• Gardinet ved indgangspartiet er tænkt som et fast gardin, mens gardinet omkring det runde bord er gående. Her kan restauranten derfor vælge enten at skabe en mere intim oplevelse for gæster i den nederste del eller åbne op, så gæsterne på øverste niveau får et dybt kig ned mod velkomstområdet og gardinet ved indgangen.

• Dertil kommer mødet mellem få, men forskelligartede materialer. Messing er gennemgående, og i kombination med bl.a. egeplankerne og gardinerne skaber det en forskel i taktilitet. Det er ikke selve materialerne, men stemningen og detaljerne, det handler om. Det er forskelligt eller uens, men alligevel harmonisk og sammenhængende, påpeger Simon Sjøgaard.

NÅR MAN SKUBBER TIL SIG SELV

Det er ikke det rene vanvid, konceptet og indretningen i restauranterne. Det er i høj grad også praktik, præcision og perfektion. Sund fornuft, kvalitet og godt håndværk – om end måske tilsat et gran glad vanvid:

• Jeg har nok en fetich for at give folk en anderledes oplevelse. Såsom indretningen ude på toiletterne. Noget må godt stikke ud. Her i restauranten er elementer som den rundede eller helt cirkulære form en gennemgående markør for helhed. Og designs som den unikke lampe over bordet ved gardinbuerne stikker ud, for det er også ekstremt vigtigt at opnå den helt rigtige belysning af gardinerne. Men generelt er det det enkle og stringente som f.eks. drikkebaren lavet ud af én egeplanke, der slår tonen an.

FLERE RESTAURANTER PÅ VEJ

Forude venter åbningen af endnu en restaurant Det Glade Vanvid. Denne gang i Odense. Og tilgangen er den samme. Dobbeltbundet. For der skal være en klar visuel identitet, stringens og sammenhæng. Ro, harmoni og detaljebevidsthed. Men også noget andet. Noget unikt midt i linjen.

• For mig skal det være harmonisk. Roligt. Gastronomi, stemning og arkitektonisk identitet skal spille sammen. Hænge sammen. Ligesom forretningskonceptet gør det på Det Glade Vanvid. Der er ingen spild. Men derimod en bæredygtig og gennemtænkt tankegang, så det er jo ikke steder, der bare går ned efter et halvt års tid, siger Simon Sjøgaard, og afrunder:

• Jeg vil gerne hele tiden udfordre. Skubbe til mig selv. Forbedre mig til næste restaurant. Det kræver selvfølgelig, at man har tillid fra kunden – og et godt, tæt samarbejde og synergi med de forskellige parter. Og det har vi haft. Ellers var det aldrig lykkedes så godt.