GENERATIONERNES HUS, AARHUS

Følelsen af hjem for alle aldre i Generationernes Hus. Organiske materialer og tekstiler er med til at skabe harmoni, tryghed og hjemlig hygge i Generationernes Hus, der rummer alt fra pleje- og ældreboliger til daginstitutioner og ungdomsboliger. Fischer har leveret udvendig solafskærmning og gardiner til projektet.

0 / 0

Produkter: Ca. 420 stk. zipper 105i, sunsync™ 240 automatik, mørklægningsanlæg i kassette 125 og gardiner fra Kvadrat.
Bygherre: Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, samt Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening.
Bygherrerådgiver: Arkitema Architects og Niras.
Totalentreprise: JFP - Jørgen Friis Poulsen A/S.
Arkitekt: RUM og ERIK arkitekter A/S.
Ingeniør: Sweco Danmark A/S.
Indretning: Baks Arkitekter og Aarhus Kommune.
Levering: 2020/2021

En sanselig og taktil dimension

Den arkitekttegnede bygning mellem havnekanalerne på Aarhus Ø er 27.605 etagekvadratmeter og bliver base for omkring 500 menneskers hverdag. Thinne Schubert, designansvarlig hos Baks Arkitekter, som står bag indretningen af alle husets fællesområder, fortæller:

”Det er jo et hus, som også skal kunne rumme nogle lidt udsatte personer som ældre, demente og mennesker med handicap udover eksempelvis unge mennesker. Så hele indretningsprojektet har i høj grad handlet om, at denne gruppe skal kunne orientere sig og føle tryghed. Netop derfor har vi arbejdet rigtig meget med at skabe besjæling i indretningen.”

I fællesområderne hænger de rumhøje tekstiler for eksempel ikke foran vinduerne, men som et dekorativt element på betonvæggene for at tilføre en sanselig og taktil dimension til den rå arkitektur.

Vi oplevede, at bygningens overflader var meget hårde. Derfor fandt vi ret hurtigt ud af, at vi ville arbejde med organiske materialer og brugte træmøbler stort set alle de steder, vi arbejdede. I tekstilerne søgte vi også et relativt afslappet og organisk udtryk. Farvemæssigt skulle gardinerne passe sammen med egetræsmøblerne. Det er på den baggrund, vi har valgt gardinernes lidt karrygule farve. Miljøerne er på den måde blevet harmoniske, rolige, varme og hyggelige, hvilket har været toneangivende

Plejeboliger med et organisk udtryk

I husets plejeboliger går det organiske udtryk igen. Det er arkitekt ved Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Charlotte Lemme, der har indrettet plejeboligernes spise- og opholdsstuer.

”Gardinerne tilfører rummene et taktilt og organisk udtryk, og i dette tilfælde måtte de gerne have en lidt grov struktur, da det generelt er et råt hus med meget beton. Gardinerne i plejeboligerne er også valgt ud fra, at materialet skulle være modstandsdygtigt og leve op til brandkravene, derfor blev det Ginger fra Kvadrat,” siger Charlotte Lemme, der også fortæller at gardinvalget matcher Aarhus Kommunes store fokus på bæredygtighed:

”Gardinerne er klassiske, holdt i neutrale farver og af god kvalitet. Man kan sige, at det er en bæredygtig tanke at vælge tekstiler, som der ikke er behov for at udskifte hurtigt igen.”

I plejeboligerne har gardinerne en vigtig afskærmningsfunktion, særligt når det er mørkt udenfor, og der opstår refleksion i ruderne:

”Der er behov for afskærmning i plejeboligerne. Kvadrats tekstil Ginger er forholdsvis gennemsigtigt, så gardinerne hjælper ikke voldsomt meget mod sollys, men her suppleres de af den udvendige solafskærmning. Gardinerne har dog en vigtig afskærmningsfunktion i forhold til de mørke vinduesflader, der opstår, når det er mørkt udenfor. Refleksionen i ruderne kan få borgerne til at føle sig utrygge, derfor betyder det meget at kunne trække et gardin for vinduerne,” forklarer Charlotte Lemme.

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES