GUESTAPART

2.000 meter velour og 1.000 meter solgardin til det nye hotel GUESTapart/Aarhus.

0 / 0

Bygherre: GA Ejendom
Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen Architects
Koncept: ULF & DAMSHOLT 
Produkter: 2000 meter velour og 1000 meter solgardiner samt mørklægning i konferencelokaler
Levering: 2019

TEKSTILERNE SKABER EN PERSONLIG OG HJEMLIG ATMOSFÆRE

I Business Park Skejby ligger et nyt hotelbyggeri med 86 lejligheder. Hotelkonceptet, GUESTapart/aarhus, er det første af sin slags i Aarhus.  Der er over 150 virksomheder med 20.000 ansatte i området – udover Det Nye Universitetshospital ligger her også en række store, internationale virksomheder.

De har brug for overnatningsmuligheder til hospitalets og virksomhedernes gæster og samarbejdspartnere, som er på et længere ophold. Samtidig fungerer GUESTapart/aarhus også som et tværfagligt samlingspunkt, hvor man kan booke mødelokaler, afholde konferencer samt bestille forplejning.

Gardinerne spiller op til både det rå og det fine

Konsulentvirksomheden Ulf & Damsholt har stået for konceptudvikling, projektering og indretning af GUESTapart/aarhus, kort sagt alt fra idé til drift.

En kongstanke for konceptet var hjemlighed. Gæsterne bor ofte i længere tid i lejlighederne, derfor er det vigtigt, at de kan føle sig mere hjemme end på et almindeligt hotel. Indretningsdesignet balancerer mellem det rå og det fine udtryk, og det var også udgangspunktet for valg af gardiner.

Hjælp fra Fischers salgschef

Fischers salgschef, Anders Back Christensen, var med helt fra starten omkring rådgivning og valg af gardinerne. Der blev snakket design og udtryk og mange tekstiltyper var oppe at vende.

”I lang tid kredsede vi om velour og valgte også en. Men efter lidt tid ringede Anders og havde fundet det perfekte tekstil. Det var også en velourtype, men den var dobbeltsidet og havde en mere rå overflade end den traditionelle velour, som er meget glat. Oven i købet var prisen også helt rigtig,” siger Jeanette Damsholt og fortsætter:

”Tekstilet er meget tæt i sin vævning, så det ikke var nødvendigt med yderligere mørklægning. De solgardiner, vi har valgt, er også mørke, og når man trækker dem til side, får man alt det gode lys ind og kan nyde udsigten. Resultatet er faktisk som jeg havde forestillet mig. Og jeg var rigtig glad for at arbejde sammen med Anders. Det bliver ikke sidste gang. Han er meget ansvarlig og optaget af at finde den helt rigtige løsning.”

PRODUKTER I DENNE LØSNING

Vil du kontaktes af en rådgiver?

Om du er privat eller professionel, vil vi altid gerne tage en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os på 7015 4055.

SE FLERE CASES